Journal og notatudkast
I driftSamtalen transskriberes på enheden, og systemet skriver et udkast efter klinikkens egen skabelon. Det bliver først journal, når behandleren har læst det igennem og godkendt det.
ανώτερα · det overordnede niveau
Anotera er kliniksystemet, der holder sammen på det, en behandler ellers skal bære selv: hvem mennesket er, hvad der er sket, og hvordan det hænger sammen — på tværs af sessioner, år og kolleger.
Problemet
Den begynder med manglende overblik. Oplysningen stod i journalen — den blev bare læst elleve uger tidligere, i en anden sammenhæng, af en behandler med fire samtaler tilbage på dagen.
Journalsystemer er bygget til at opbevare. De er gode til at holde på oplysninger og dårlige til at holde dem sammen. Sammenhængen skal behandleren selv bære, og den kapacitet er den knappeste ressource i enhver klinik.
Det er dér, mennesker bliver misforstået. Ikke af ligegyldighed — af kognitiv overbelastning.
Strukturen
Anotera er bygget efter en enkelt påstand: en helhed har egenskaber, delene ikke har. En sætning er ikke summen af sine ord. Et forløb er ikke summen af sine notater.
Derfor er systemet ordnet i tre led — og det er også sådan, det her site er bygget.
Klienten og behandleren. Uerstattelige og indbyrdes forskellige. Ikke et journalnummer og en licens.
Hvad systemet holder påAlt det, der forbinder dem: sessioner, aftaler, relationer, historik, supervision. Grammatikken frem for gloserne.
Hvordan det forbindesForståelsen, der opstår — og behandleren, der bliver skarpere af at danne den. Den findes ikke i systemet; systemets opgave er at gøre den mulig og at træne den.
Hvordan det skærper dømmekraftenMekanismen
Hele vejen, uden udeladelser. Det er den samme tegning, vi viser en databeskyttelsesrådgiver og en klinikejer, fordi det er den samme sandhed.
Bemærk hvor de to spærringer sidder: lyden forlader aldrig enheden, og intet bliver journal uden et menneske. Det er ikke indstillinger. Det er sådan, systemet er bygget.
Systemet
Status står ved hver enkelt del. Vi skriver ikke, at noget virker, før det gør — heller ikke på vores egen hjemmeside.
Samtalen transskriberes på enheden, og systemet skriver et udkast efter klinikkens egen skabelon. Det bliver først journal, når behandleren har læst det igennem og godkendt det.
Tider, ydelser, aflysninger, lukkedage og en sygemeldingsknap, der selv aflyser dagen og skriver til klienterne.
Direkte i browseren, uden konto og uden download. Optagelse kun, når klienten selv trykker ja inde i mødet.
Bygges automatisk ud fra aftalen og nægter at sende noget, der mangler en oplysning. Elektronisk indberetning fra behandleren er en betingelse for, at klienten får sit tilskud.
Hvad der blev tjent, hvad der er booket forude, og hvad der gik tabt på aflysninger — pr. ydelse, ikke kun i alt.
Systematisk gennemgang af den enkelte samtale, så supervision ikke kun rammer de sager, man selv husker at tage med.
Standarden
De ser ud som begrænsninger. De er forudsætninger: et system, der udleverer konklusioner, aflaster dig — men det træner dig ikke. Det her er, hvad Anotera holder sig selv til, for at arbejdet med systemet gør dig til en bedre kliniker og ikke bare en hurtigere.
Maskinen skriver udkast. Et udkast er ikke en journal, og der findes ingen indstilling, der gør det til én.
Alt, systemet udleder, kan spores tilbage til det, der faktisk blev sagt. Et gæt uden afsender er ikke en oplysning.
Talegenkendelsen sker på enheden. Det, der sendes videre, er tekst med navne fjernet — ikke stemmer.
Hele journalen kan hentes ud i almindelige filer med checksummer, når som helst, uden at spørge os om lov.
Hvor vi er
Anotera bygges i og til Psykologerne Azour & Secher på Frederiksberg, hvor det er i daglig drift med rigtige klienter og rigtige journaler. Hver funktion har været igennem en almindelig arbejdsdag, før den kaldes færdig.
Vi tager et lille antal klinikker med tidligt — ikke for at sælge, men fordi et system til behandlere skal presses af flere end dem, der har bygget det.